top of page

I bjergkongens hal

På TCG Nordica har der den senere tid været fyldt med klavermusik og ikke bare hvilken som helst musik. Verdensklasse klavermusik leveret af den norske pianist Rune Alver der de sidste 3 uger har været artist in residence på Nordica. Et skønt besøg der både d. 2. og 6. maj førte til 2 koncerter med besøg fra den kendte Pipa-spiller Yang Yu.

Tirsdag d. 2. maj var den første koncert hvor Rune Alver og Yang Yu spillede musik og fortalte fra deres liv. Det blev en aften med plads til at møde de to musikere i øjenhøjde præget af en uhøjtidelig stemning. Nordica formår virkelig at skabe rum for at møde artisterne der optræder. Dermed bliver kunsten mere levende og danner en særlig relation mellem artisten og observatøren.

Lørdag d. 6. maj stod den igen på koncert. Denne gang dog uden lige så meget samtale. Der blev spillet alt fra Edvard Grieg og klassiske kinesiske stykker til mere moderne stykker. Henimod slutningen af koncerten ventede en særlig overraskelse. Rune Alver satte sig ved klaveret og med hjælp fra ti henholdsvis kunststuderende og Nordicastudenter opførte de i fællesskab en kunstperformance der inkluderede kunstværker udstillet af Alfred Vaagsvold.

Det var to meget flotte koncerter med stort fremmøde og begejstrede klapsalver. Både Rune Alver og Yang Yu formåede at vise deres tekniske dygtighed samtidig med at de spillede med hjertet. De to egenskaber kombineret skaber noget helt særligt.


You Might Also Like:
bottom of page