Skyskrabere skyder i Kinas storbyer som var det bambus under gunstige forhold. De ser prægtige ud og viser en lovende fremtid fuld af vækst. Men i skyggen af de store skyskrabere står de små huse som bliver kvalt i manglen på plads i det moderne samfund.
Priserne stiger gevaldigt i Kina. Det er den voksende middelklasse og overklassen der sætter dagsordenen, med den følge, at underklassen kan have svært ved at følge med. Dette har store følger for f.eks. udviklingshæmmede, da hjælpen fra staten er meget begrænset.
På en tur til Shangri-la (I det nordlige Yunnan), fik vi lov at møde en menighed for døve og stumme. De fortalte os at det man normalt får i støtte som døv er omkring 80 kr. om måneden (En skål nudler koster ca. 10, så 80 rækker ikke langt). De fortalte at det er meget svært for dem at finde job, hvilket ikke er så mærkeligt i et samfund med stor arbejdsløshed, men meget problematisk for udviklingshæmmede.
Et andet skræmmende eksempel er en familie som jeg har lært kende. De har to børn hvoraf den ene er meget udviklingshæmmet, og skal have støtte i alt. Forældrene har ikke råd til at sende ham i noget dagtilbud, og har ikke råd til at én kan være hjemmegående og passe ham. Dette resulterer i at han sidder helt alene i hverdagen. Hans far kommer hjem til frokost, men ellers er han helt alene indtil forældrene har fri.
Selvfølgelig er der udvikling på denne front i Kina, og jeg er på ingen måde ekspert, men klasseskellene er definitivt store i dagens Kina, og vi må endelig ikke gå hen og glemme dem der står i skyggen af skyskraberne.
